Ordliste med stomibegreber | Dansac DK
Learning Centre

Ordliste



Ordliste

Abdominoperineal excision af rectum (APER/APR)
Et kirurgisk indgreb, der omfatter excision af endetarmen og endetarmsåbningen, hvor perineum (mellemkødet) lukkes, så der udføres en permanent kolostomi. Udføres normalt i forbindelse med meget lav rektalcancer/analcancer.

Absces (byld)
Ansamling af materie (pus) i en kavitet (hulhed). For eksempel en divertikel eller anastomotisk absces. Symptomer: smerter og feber pga. infektion.

Absorption (optagelse)
Fordøjede næringsstoffer og væske optages via fordøjelsessystemet og ind i blodet. Sygdom eller operation kan reducere kroppens evne til at optage næringsstoffer og væske.

ACE-procedure
Se Antegrade Colonic Enema (ACE)

Adenocarcinom
En kirtelepithelmalignitet. 95 % af alle tilfælde af tyktarmskræft er af typen adenokarcinom.

Adenoma
Godartet tumor, hvor cellerne stammer fra kirtelepithel i tarmen.

Adjuverende behandling
En behandling, der supplerer en anden type behandling. Adjuverende behandling kan gives før eller efter en operation ved behandling af tarmkræft, f.eks. kemoterapi. Se Neo-adjuverende behandling/Kemoterapi og strålebehandling

Afføring
Tømning af endetarmen for afføring. Igangsættes ved distension af rektalvæggen, der stimulerer strækreceptorer og udløser sammentrækning af rektalmusklerne.

Allergi
En forandret fysisk reaktion (ligesom overfølsomhed) over for et antigen som reaktion på eksponering. Denne type overfølsomhed medfører en inflammatorisk reaktion, hvis der igen opstår eksponering til stoffet, f.eks. latex.

Allergisk kontakteksem
Patogenerne i allergiske reaktioner opdeles normalt i fire typer, I til IV. Allergisk kontakteksem er en type IV-reaktion, som er en forsinket type overfølsomhed. I denne tilstand er allergenet et kemisk stof, der er lille nok til at trænge igennem hudens ydre barriere (Lyon og Smith 2001).

Anæmi
En tilstand, hvor der er for få røde blodceller, hæmoglobin, i blodet. Symptomer omfatter sløvhed, træthed og åndenød.

Analfissur
En rift i slimhinden og i huden i analåbningen. Skyldes normalt passage af hård afføring, som medfører smerter og blødning.

Analkanal (canalis analis)
Mellen endetarmen og endetarmsåbningen ligger analkanalen, som er 2-3 cm lang og består af de øverste vægge i de interne og eksterne sphincters samt puborectalismusklen.

Anal sphincter (endetarmens lukkemuskel)
Består af interne sphincters (ufrivillige muskler) og eksterne sphincters (frivillige sammentrækningsmuskler), der styrer afføringen.

Anastomose
Kirurgisk sammenføjning af to tarmender. En anastomose kan sammenføjes med manuelt udførte sting eller ved kirurgisk hæftning.

Anismus
Ufrivillig sammentrækning af endetarmens lukkemuskel.

Antegrade Colonic Enema (ACE)
ACE henviser til en kontinensskyllestomi.

Indgrebet udføres oftest på børn med inkontinenssygdomme. Sådanne sygdomme omfatter medførte misdannelser som f.eks. spina bifida, imperforatus anus, langvarig diarré eller obstipation. Indgrebet bruges nu også på voksne til regulering af tarmproblemer.

Det er en kirurgisk teknik, hvor den ene ende af appendix genindføres i caecum, så der ikke kan forekomme tilbageløb, og den anden ende føres ud gennem bugvæggen som en kontinentstomi. Det betyder, at der dannes en kateterkanal, som letter reguleringen af skylning med henblik på tømning af tyktarmen.

Anterior resektion
Kirurgisk fjernelse af dele af eller hele endetarmen og colon sigmoideum. Anteriore resektioner kategoriseres ofte som høje eller lave afhængigt af cancerstedet.

  • Høj anterior resektion er fjernelse af den øverste/mellemste tredjedel af endetarmen og lav colon sigmoideum.
  • Lav anterior resektion er fjernelse af den nederste og midterste tredjedel af endetarmen. Der kan konstrueres en colonpose ved dette indgreb afhængigt af kirurgens valg.
    Se Colonpose
  • Efter anterior resektion kan der opstå forskellige grader af tarmproblemer, f.eks. inkontinens, diarré og obstipation.
  • Det kan også være nødvendigt at udføre en midlertidig loop-ileostomi til beskyttelse af anastamosen, men det er mest almindeligt at udføre en anterior resektion.

Anus (endetarmsåbning)
Fordøjelsessystemets naturlige udmunding, hvor afføring forlader kroppen.

APER/APR
Se Abdominoperineal excision af rectum

Apparater
Se Stomiudstyr

Appendicitis
Blindtarmsbetændelse.

Appendicostomi
Kirurgisk åbning til blindtarmen.
Se Antegrade Colonic Enema (ACE)

Appendisektomi
Kirurgisk fjernelse af blindtarmen (appendix).

Appendix (blindtarmen)
Den "blinde" del af caecum.

Avulsion
En tilstand, hvor ileostomiens udmunding rives af under traume.

Bakterier
Mikroskopiske encellede organismer. Nogle bakterier er uskadelige eller ligefrem gavnlige. Andre kan medføre infektion.

Barium enema (colonindhældning)
En radiologisk undersøgelse, hvor der introduceres et konstrastmedie (barium) i tarmen, hvilket giver mulighed for at tage billeder af ileum, tyktarmen og endetarmen med henblik på diagnose

Basisplade
Den del af et to-dels system, der sidder fast på den peristomale hud, og hvorpå posen er fastgjort.

Biofeedback
En ikke-kirurgisk proces med fokus på genoptræning af bækkenbundsmuskulaturen. Det omfatter undersøgelse og undervisning af patienten i regulering af obstipation og incontinentia alvi/incontinentia urinae.

Biopsi
Diagnostikum, hvor en vævsprøve fjernes kirurgisk fra en del af kroppen og underlægges mikroskopianalyse. De fleste biopsier udføres for at afgøre, om en konstateret vævsvækst er ond- eller godartet.

Blære
En membranøs pose i bækkenhulen til midlertidig opbevaring af urin. Blæren er normalt en elastisk struktur, som kan indeholde op til gennemsnitligt 400 ml urin.

Blærecancer
En ondartet vækst i blæren. Blærecancer opstår normalt i blærens overgangsceller (celler, der forer blæren).

Denne type tumorer kan klassificeret efter vækstmønster som værende papillære tumorer (hvilket betyder, at de har en vortelignende læsion på en stilk) eller ikke-papillære tumorer. Ikke-papillære tumorer er mere sjældne, men de er mere aggressive, og prognoserne er dårligere.

Som i forbindelse med de fleste andre cancerformer er den præcise årsag uklar.

Blærecancer kan opdeles i fem stadier:
Stadie 0: In-situ eller ikke-invasive læsioner begrænset til blærens slimhinde.
Stadie I: Kræften er vokset ind i bindevævslaget under slimhinden, men vokser ikke ned i blæremusklen.
Stadie II: Kræften er vokset ned i blæremusklen.
Stadie III: Kræften er vokset gennem blæremusklen og ind i blærevæggen.
Stadie IV: Kræften er vokset ind i omkringliggende lymfeknuder eller til andre steder (metastatisk).
Blærecancer spreder sig ved at vokse ind i omkringliggende organer, herunder prostata, livmoderen, urinledere og endetarmen.

Borborygmi
Omfattende rumlen og knurren i tarmene. For eksempel i tarmobstruktion og irritabel tyktarm.

Bortoperere
Kirurgisk fjernelse af et organ, f.eks. tarm eller blære.

Bricker-blære
Se Urostomi

Brok (parastomal brok)
En svaghed i muskellaget, hvor indre organer kan bule ud. En parastomal brok ses som en udbulning omkring stomien. Udbulningen indeholder tarme, der buler ud gennem vævsdefekter omkring stomien og i det subkutane væv. Årsager omfatter kirurgiske teknikker, svage muskler og hoste/anstrengelse.

Parastomal brok er en almindelig bivirkning, som kan indtræffe uger, måneder eller år efter en stomioperation.
Patienten oplever ofte ubehag, problemer med stomiudstyr/beklædning, og tilstanden kan være meget smertefuld.
Regulering kan omfatte tilpasning af mavestøtte, rådgivning omkring udstyr og operation.
I sjældne tilfælde stranguleres tarmsegmentet. Patienten får symptomer på acute abdomen (tarmobstruktion, ischaemic bowel, mavesmerter, distension og opkast) og skal opereres straks.

Caecostomi
En åbning ind til caecum, som normalt bruges til aflastning af tyktarmen i forbindelse med obstruktion. Bruges i meget sjældne tilfældes om formel stomi.

Caecum (blindtarm)
Blindtarmen er den første del af colon/tyktarmen, som er 10-15 cm lang og sidder i nederste højre side af abdomen. Caecum indeholder ileocøkalklappen og appendix (den del, som i daglig tale kaldes blindtarmen).

Cancer
Denne term refererer til unormal og ukontrolleret cellevækst, som kan ødelægge og vokse ind i omkringliggende væv eller sprede sig til andre dele af kroppen (sekundære tumorer (metastaser)). Normalt vil celledeling opveje normalt celletab. I sjældne tilfælde sker der en fejl i denne deling, og der skabes en skadelig, og muligvis ondartet, celle. Denne celle genkendes ikke af immunsystemet og bliver ved med at mutere sig, så der dannes millionvis af uønskede celler, som ødelægger funktionen i normale celler.

Caput medusa
Term, der bruges til at beskrive en blålilla misfarvning af huden, som skyldes, at de kutane vener omkring stomien udvider sig. Det skyldes normalt portal hypertension (ses af og til hos terminalpatienter med levermetastaser).

Carboxy Methyl Cellulose (CMC) (carboxymethylcellulose)
Et polysaccharid, der udtrækkes fra plantefibre, som absorberer fugt og danner en gel. Findes i stomipladen og i fødevarer og lægemidler.

CMC
Se Carboxy Methyl Cellulose (CMC) (carboxymethylcellulose)

Colitis ulcerosa
Inflammatorisk tarmsygdom, der påvirker tyktarmen, men ikke tyndtarmen.

Colon transversum
Colon transversum er ca. 45 cm lang. Den går fra to faste punkter; fra den hepatiske bøjning til spleniumbøjningen, der forbinder colon ascendens og colon descendens.

Colostomi transversum
Denne type stomi dannes i den tværgående del af tyktarmen. Placeres normalt i den øverste højre fjerdedel af abdomen og kan dannes som en loop-stomi eller en delt stomi. Tværgående loop-kolostomier dannes ofte af symptomatiske/palliative årsager. På grund af placeringen af disse stomier, uden for musculus rectus, ses brok og prolaps ofte som komplikationer.

Continent urindiversion
Se Mitrofanoff, Kock-pose

CPD
Se Fosfataflejringer

Crohns sygdom
En inflammatorisk sygdom, der påvirker hele fordøjelsessystemet fra mund til endetarmsåbning.

Cystektomi
Hel eller delvis fjernelse af urinblæren med efterfølgende våd stomi eller continent urindiversion.

Cystisk fibrose
En genetisk betinget sygdom, som rammer flere organer, og som menes at skyldes en primær sygdom i eksokrin og slimhindekirtler. Hos nyfødte resulterer sygdommen i, at mekonium er meget tyk og sej. Dette kan medføre intestinal okklusion og kræve operation.

Delt stomi
Se Slimfistel

Dermatitis (hudsygdom)
Se Allergisk kontakteksem, Kemisk dermatitis (lokalirriterende) og Fosfataflejringer

Dermis
Hudlaget under epidermis.

Desmoid tumor
Fibrøse tumorer, som vokser på den forreste bugvæg i abdomen. Årsagen er ukendt, men tilstanden opstår hos ca. 9 % af alle patienter med Familial Adenomatous Polyposis. De metastaserer ikke, men kan vokse til forskellige størrelser. På grund af omfang og placering kan det være nødvendigt at operere, men kun hvis der er symptomer, f.eks. tarmobstruktion (Phillips 2001).

Diarré
Klassificeret som øget mængde løst, vandet væske eller øget antal løse eller uformede tarmbevægelser inden for en periode på 24 timer.

Digestion (fordøjelse)
Omdannelsen af mad til optagelige stoffer i fordøjelsessystemet. Digestion opnås ved mekanisk og kemisk nedbrydning af mad til små molekyler, som derefter kan absorberes i blodet.

Distal
Under referencepunktet. Endetarmsåbningen er distal for endetarmen.

Distension
Overudvidelse af tarmen med gas/væske/afføring. Årsager til distension omfatter intestinal okklusion, obstipation, irritabel tyktarm og akut abdomen.

Divertikulær sygdom (divertikulose/divertikel/divertikulitis)
En sygdom, hvor der dannes små poser i slimhinden i tyktarmens væg. Bidragende årsager omfatter øget intraluminæret tryk relateret til en fiberfattig diæt og livsstil. Findes ofte i colon descendens/colon sigmoideum hos midaldrende eller ældre patienter. Termen divertikulitis bruges, hvis poserne er inflammerede eller inficerede. Komplikationer ved divertikulær sygdom omfatter fisteldannelse, absces, striktur, hæmorrhagi og perforation, som medfører peritonitis. Disse komplikationer kan nødvendiggøre operation og af og til udførelse af stomi.

Dobbelt stomi (Paul Mickulitz)
Denne stomitype kan dannes fra ileum eller colon. Tarmen deles, og de proksimale og distale ender føres ud gennem én åbning i bugvæggen og sys fast på huden, så de danner to stomier, som ligger side om side og administreres som én stomi.

Dukes klassifikation
Dukes klassifikation er en af de mest anvendte klassifikationer til definition af omfanget af coloncancer.

Dukes klassifikation omfatter stadierne A til D.
A: Canceren er begrænset til bugvæggen.
B: Canceren har spredt sig igennem bugvæggen.
C: Canceren har spredt sig til lymfekirtlerne.
D: Canceren har spredt sig til andre organer, ofte leveren.

Duodenum (tolvfingertarm)
De første 25 cm af tyndtarmen fra pylorus til jejunum. Den spiller en vigtig rolle i fordøjelsen på grund af de fordøjelsesenzymer, der leveres fra leveren/galdeblæren og bugspytkirtlen. Duodenums primære funktion er at neutralisere indholdet af mavesyre, emulgere fedtstoffer og optage kulhydrater.

DXT
Se Strålebehandling

Dyspepsi
Aternativ term for fordøjelsesproblemer og halsbrand.

Dysplasi
Unormale ændringer i modne celler, der indikerer risiko for udvikling af cancer. Kan klassificeres som mild, moderat og alvorlig dysplasi.

Eliminering
Udskillelse af metabolisk affald fra blodet via nyrerne.

Endestomi
Når kun den ene ende af tarmen er ført ud i en stomi. Kan være fra tynd- eller tyktarmen.

Endoskopi
En fælles betegnelse for visuel undersøgelse af fordøjelseskanalen ved hjælp af et fleksibelt fiberoptisk endoskop. Proceduren kan udføres i forbindelse med diagnosticering eller behandling. Proceduren udføres for at finde årsagen til blødning, diarré, mavesmerter og/eller obstipation og til at finde tegn på cancer, blødning, inflammation, unormale vækster samt mavesår.

Enteral ernæring
Hvis det ikke er muligt at indtage tilstrækkelig føde gennem munden til at dække behovet for næringsstoffer, kan patienter få enteral ernæring. Det omfatter indføring af næringsstoffer (via en slange) i fordøjelseskanalen via 4 primære ruter:

Nasogastrisk: Via næsen og videre ned i maven.
Nasoduodenal: Via næsen og videre ned i duodenum.
Gastrostomi: Via bugvæggen og videre ind i maven.
Jejunostomi: Via bugvæggen og videre ind i jejunum.

Et enzym er en biologisk katalysator, som ændrer en kemisk reaktion uden selv at blive ændret.

Epidermis (overhud)
Udvendigt, ikke-vaskulært hudlag.

Epithel
Overfladelag af celler, der dækker indvendige og udvendige overflade på kroppen, herunder kutane, mukøse og serøse lag.

Erosion
En term, der anvendes om gradvis nedbrydning af epidermis. Huden bliver excorieret; fugtig og blødende. Erosionen går ikke ind i dermis, og huden heler uden ar.

Erytem
En term, der anvendes om hud, der rødmer på grund af kongestion af capillaris.

Excoriation
En term, der anvendes i forbindelse med stomipleje, til beskrivelse af et overfladisk hudtab omkring stomien. Medfører, at huden ikke længere er hel, men fugtig og bløder.

Extenteretion (bækken)
Radikal kirurgisk fjernelse af en del af/hele bækkenhulen.

Sygdommens omfang afgør, hvor radikal procuren skal være. En total bækkenextenteration kan medføre fjernelse af: blæren, lave uretre, urinrøret, vagina, æggestokke, æggeledere, colon, endetarm, endetarmsåbning, bækkenlymfeknuder og alle bækkenbughinder.

Fæces (afføring)
Hård/mellemhård afføring fra kroppen via endetarmsåbningen. Afføring består primært af galdefarvestoffer, slim, ikke-absorberede mineraler, ufordøjet fedt, cellulose, epithelceller, kalium, natrium, bikarbonat og vand. Afføring består af tre dele vand og én del fast materiale. En person udtømmer i gennemsnit 150-250 gram afføring pr. dag.

Fækal impaction
Fækal impaction er resultatet af kronisk obstipation, som medfører en overdreven udspilet colon. Behandling omfatter forsigtig regulering/behandling og/eller operation.

Familial adenomatous polyposis (FAP) (kolorektal polypose)
En arvelig sygdom, hvor der udvikles et stort antal (100-1000) præ-ondartede polypper i tyktarmen fra puberteten og fremadrettet. Der vil opstå ondartede ændringer, hvis sygdommen ikke behandles. Behandling omfatter kirurgisk fjernelse af colon og endetarmen.

Fibre
Den grove bestanddel i ufordøjelige fødevarer. Det daglige anbefalede fiberindtag er 18-30 gram. Kostfibre bidrager til en sund diæt for personer med eller uden stomi, men en person med en ileostomi skal begrænse indtaget af kostfibre.

Der findes to former for fibre:

  • Opløselige fibre tiltrækker vand og omdattes til en gel under fordøjelsen. Dette sænker fordøjelseshastigheden, og der optages flere næringsstoffer fra maven og tarmen. Findes i havreklid, byg, nødder, frø, bønner, linser, ærter og i visse typer frugt og grøntsager.
  • Uopløselige fibre findes i fødevarer som f.eks. hvedeklid, grøntsager og fuldkorn. De uopløselige fibre synes at føre maden hurtigere gennem maven og tarme og tilfører mere afføring.

Fistel
En unormal passage eller forbindelse mellem et indre, epitheliaseret organ og hudoverfladen, eller mellem to indre epitheliaserede organer:

Omfattede strukturer:

1: Colo – Colon
2: Entero – tyndtarm
3: Vesico – blære
4: Vaginal – vagina
5: Kutan – hud
6: Recto – rectum
en colovaginal fistel går f.eks. fra tyktarmen til vagina.


Almindelige årsager til fistler omfatter divertikulær sygdom, Crohns sygdom og strålebehandling. En stor del af fistler opstår som bivirkninger efter en operation og opstår oftest hos underernærede patienter.

Flange
Se Plade/Basisplade

Flatus
Gas/luft, der dannes i tyktarmen som resultat af bakterier eller ufordøjet mad. Vi producerer mellem 400 ml og 2 liter gas/luft hvert døgn.

Follikulitis
Pustuløse læsioner og inflammation ved hårsækkene omkring stomien.

Fordøjelsesproblemer
Ubehag/smerter i fordøjelsessystemet, varierer fra person til person og er relateret til diæt samt fysiske og fysiologiske forhold. Kaldes også halsbrand.

Fordøjelsessystemet (fordøjelseskanal/tarmkanal/mave)
Fordøjelsessystemet starter ved munden og slutter ved endetarmsåbningen. Det er ca. 6-7 meter langt. Den primære funktion er at fordøje, optage, opbevare og udtømme.

Fosfataflejringer
Grålige knuder/vortelignende gevækster, der vokser på huden omkring urostomier som reaktion på urinirritation af huden. Også kendt som pseudoverrucouse læsioner og pseudoephitheliomatous hyperplasia. Hvis huden ikke længere er i kontakt med urin, forsvinder gevæksterne inden for et par uger.

Fostersygdomme
Sygdomme/misdannelser, der opstår under fostrets udvikling eller ved fødslen, f.eks. imperforatus anus eller Hirschprungs sygdom.

Fugal/flygtig proktalgi
En alvorlig smerte i endetarmen/endetarmsåbningen. Opstår oftere hos mænd end hos kvinder.

Galde
Væske, der produceres af leveren og findes i galdeblæren. Bruges til nedbrydning af fedt i tyndtarmen. Galdesalte absorberes igen i den yderste del af ileum. Der produceres i gennemsnit 600-1000 ml galde i leveren hver eneste dag.

Galdeblære
En pæreformet pose på 7-10 cm, der fungerer som galdebeholder.

Gastrisk
Henviser til maven.

Gastro-colic reflex
En refleks, der fremtvinges af, at der kommer mad i maven, hvilket medfører, at den yderste del af ileum trækker sig sammen, og der kommer afføring i caecum. Som reaktion på dette opstår der en masse bevægelser i tarmen, hvilket kan føre tarmindholdet op til 30 cm mod endetarmen. Denne refleks opstår normalt efter måltider, men den er specielt tydelig om morgenen.

Gastroskopi
Inspektion af den øvre fordøjelseskanal, herunder spiserøret, maven og duodenum.

Gelatine
Et protein, der udtrækkes fra svinehud, hove og knogler. Det er et fint, hvidt pulver, der absorberer fugt og danner en gel. Det bruges i fødevarer og lægemidler samt i stomiplader.

Godartet
Uden cancer/ikke-ondartet.

Godartet tumor
Vævsvækst uden cancer, som ikke spreder sig til andre dele af kroppen.

Granulomer
En term, der bruges til at beskrive små, rødlige hævede områder/knuder på stomien eller på den peristomale hud. Ofte forårsaget af lokalirritation fra stomiudstyr, sutursteder og/eller affaldslækage.

Hæmorider
Også kaldet piles. Hæmorider er blodfyldte vaskulære poser ved endetarmsåbningen. Disse poser hjælper normalt til forsegling af den øvre og nedre kanal og bidrager til kontinens. Skyldes obstipation, overbelastning og graviditet. Symptomerne omfatter blødning og smerter.

Hartmanns operation
Under denne procedure fjernes den syge del af den distale colon ved et kirurgisk indgreb. Den proximale ende af colon descendens eller colon sigmoideum bringes til mavens overflade for at danne en endekolostomi. Den rektale stump sys sammen og efterlades indvendigt. Kolostomien kan være permanent eller midlertidig. De mest almindelige årsager til at udføre denne procedure er kompliceret divertikulær sygdom eller coloncancer.

Hemikolektomi
Se Kolektomi

Hirschsprungs sygdom
Denne sygdom skyldes mangel på autonomiske ganglionceller (nerveceller) i tyktarmen. Forhindrer tarmbevægelser i denne del af tarmen (spastisk). 75 % af sygdomstilfældene opstår i det recto-sigmoide område (korte segment Hirschsprungs sygdom), 10 % har total coloninvolvering (langt segment Hirschsprungs sygdom). Sygdommen viser sig normalt hos nyfødte (80 %) på grund af den forsinkede/manglende mekoniumpassage. Hos spædbørn ses sygdommen ofte som øget abdominal distension og opkast, og obstruktionen kan kun fjernes ved operation. Spædbørn med denne sygdom skal have en midlertidig stomi, men der udføres en anden operation et par måneder efter, hvor den spastiske (aganglioniske) del af tarmen fjernes, og den sunde del af tarmen 'føres ned' til endetarmen.

Prognoserne er gode for børn med kort segment-sygdommen. Børn med langt segment-sygdommen (ingen nerveceller i colon) skal normalt beholde ileostomien i længere tid, afhængigt af barnets fremskridt.

Hirschsprungs sygdom påvises ved 1:5000 fødsler, og den ses oftere hos drengebørn end hos pigebørn 4:1.

Histologi
Mikroskopisk undersøgelse af strukturen i celler og væv i forbindelse med diagnosticering.

HNPCC (Hereditary non polyposis colon cancer)
En arvelig, genetisk betinget misdannelse, som er prædisponerende for coloncancer. 80 % af alle patienter med HNPCC har risiko for at udvikle cancer.

Hudbeskyttelse
Der findes to typer hudbeskyttelse.

Hudforsegling:
Der findes mange forskelige, f.eks. servietter, spray, gel, væsker og roll-on. De består af blødgørende stoffer som f.eks. copolymer med forskellige mængder isopropylalkohol.

Hudplader:
Disse er også tilgængelige i mange forskellige typer, f.eks. plader, ringe/vaskere, pasta, strips og pudder. De kan være fremstillet af Karayagummi, pectin, gelatine, carboxymethylcellulose, polysobutolin, bomuld og copolymer. Nogle kan indeholde alkohol.

Det er vigtigt at bemærke, at i forbindelse med alle præparater, der indeholder alkohol, vil patienten opleve en svidende og brændende fornemmelse, hvis huden er øm/ødelagt.

Hudrensemidler
Der findes mange forskelige husrensemidler, f.eks. væsker, servietter, spray og skum. Alle er vandbaserede præparater, og de indeholder forskellige mængder lanolin, urea, propylenglycol, aromastoffer og kunstige farvestoffer. Efter brug kan det være nødvendigt at skylle med rent vand før anvendelse af posen.

Hydrokolloid
Hydro betyder vand, kolliod betyder en stabil partikelopløsning i vand. Et syntetisk carboxy-methyl-cellulose-stof, som bindes med copolymer, gelatine, pectin og/eller bomuld. Partiklerne absorberer vand og danner en gel. Hydrokolloider bruges i lægemiddelbranchen, kosmetikbranchen og i kemisk industri. Hydrokolloider er en vigtig ingrediens i fremstillingen af stomiplader.

Ileal-rør
(Urostomi/Bricker-blære)
Se Urostomi

Ileo-anal pose
(Ileo Anal reservoir, Ileal pouch anal anastomosis (IPAA),
Restorativ proktokolektomi)
Dette er et valgfrit kirurgisk indgreb primært tilegnet patienter med colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse) og Familial Adenomatous Polyposis. Under indgrebet fjernes colon og endetarmen, og der dannes et reservoir/en pose vha. distal ileum. Kirurgen bestemmer posens mål. De mest almindelige er J-pose og W-pose. Posen forbindes derefter med endetarmsåbningen for at gendanne normal tarmfunktion. For at lette helingen efter operationen skal patienten have en midlertidig loop-ileostomi.

Ileo-anal posefunktion
Efter posekonstruktion, og når tarmfunktionen er genoprettet, varierer antallet af posetømning fra person til person. Posen skal forventes at skulle tømmes 4-8 gange i døgnet. Posen skal tømmes oftere i de første måneder, indtil ilealposen har tilpasset sig den nye funktion. Patienter skal normalt have medicin mod diarré for at kunne styre output.

Når fæcestømning sker direkte fra tyndtarmen, er det almindeligt, at der opstår hudirritation og ømhed i det perianale område. Det anbefales derfor at rengøre analområdet efter hver posetømning. Der kan også anvendes pladecreme for at forhindre hudirritation i dette område.

Ileocøkalklap
Ileocøkalklappen er en envejsventil, der er placeret ved samlingen mellem ileum og colon. Den regulerer tømningen til colon og forhindrer tilbageløb til tyndtarmen.

Ileostomi
En ileostomi er en kirurgisk skabt åbning i tyndtarmen, kaldet ileum. I de fleste tilfælde bruger kirurgen en del af den yderste del af ileum (den sidste del af tyndtarmen) til at lave stomien. Ileum føres ud gennem bugvæggen, krænges ud for at danne et udspring, og sys fast på huden. Output/konsistens varierer efter stomiens placering i tyndtarmen. En stomipose anvendes til opsamling af afføring. Stomien har ingen nerveender, og derfor kan skader på stomien være skadelige, men ikke smertefulde. Det kan f.eks. være skader fra stomiudstyr, der passer dårligt.

Ileostomiblokering
En ileostomi kan ophøre med at fungere på grund af en blokering forårsaget af sammenvoksninger eller ufordøjede fødevarer. Patienten kan opleve mavesmerter, distension, kvalme og opkastning. Der er minimal eller ingen output fra stomien. Administration omfatter udelukkende væske, afslapning og mavemassage. En fødevareblokering opløses i de fleste tilfælde spontant, men hvis symptomerne varer ved, kan det være nødvendigt at indlægge patienten på hospitalet til behandling eller operation.

Ileostomifunktion
En ileostomi fungerer normalt 48-72 timer efter operation. Det første output er normalt tykt, grønt og blankt. Dette output signalerer ikke nødvendigvis tarmbevægelser. Det kan være væske, der er opsamlet i den distale tyndtarm. Når der igen opstår tarmbevægelser, kan patienten opleve en periode med en stor mængde output fra stomien.

Dette kaldes ofte "tilpasningsperioden". Output kan i denne periode overstige 1000 ml pr. dag. Den fysiologiske årsag til denne periode med højt output er manglen på colons absorberende overflade samt den forsinkelse, der normalt opstår fra ileocøkalklappen. Det er meget vigtigt, at patienten overvåges i denne periode (væske- og elektrolytbalance).

Over en periode på dage eller uger efter operationen øges væskeabsorberingen i den proximale tyndtarm. Der er en gradvis reduktion i outputvolumen, og afføringen bliver tykkere, så det får en konsistens som "tandpasta". Dette kan dog variere efter den mængde/type af mad og drikkevarer, patienten indtager. Efter denne "tilpasningsperiode" falder den gennemsnitlige mængde, der produceres af en ileostomi, til mellem 500-800 ml pr. døgn. En ileostomi fungerer jævnt over hele dagen. Outputtet fra en ileostomi indeholder enzymer, og hvis det kommer i kontakt med den peristomale hud, opstår der excoriation og ømhed.

Ileum
Den sidste og længste del af tyndtarmen. Den er cirka 4 m lang fra jejunum (den midterste del af tyndtarmen) til ileocøkalklappen, hvor den er forbundet med tyktarmen.

Her optages væsker, næringsstoffer, B12-vitamin, og her genabsorberes ca. 90 % af konjugerede galdesalte. Ileumsygdomme skaber optagelsesproblemer og B12- vitaminmangel. Der opstår væskeubalance forårsaget af diarré i forbindelse med fejloptagelse og tilstedeværelsen af galdesalte i tyktarmen, der forstyrrer optagelsen af vand.

Ileus
Se Paralytisk ileus

Imperforate anus
Når en nyfødt har en forkert placeret eller uformet endetarmsåbning. Imperforate anus rammer 1 ud af 4000 spædbørn, men årsagen kendes ikke. Disse spædbørn kan også have andre medfødte sygdomme, f.eks. fistler (recto-urethral fistula hos drenge, recto-vestibular hos piger). Andre misdannelser, f.eks. vertebralfejl, hjertefejl og øsofageal atresi associeres ofte med denne sygdom. Forekomsten af nyre- og blæreproblemer øges med alvorligheden af imperforate anus, fra 5-20 % til helt op til 60-90 %.

Et spædbarn, der fødes med denne sygdom, skal opereres, for at der kan dannes en åbning (endetarmsåbning) til udtømning af afførring. Dette kræver i første omgang en stomi, og derefter skal der udføres rekonstruktiv kirurgi på et senere tidspunkt afhængigt af, hvor alvorlig barnets tilstand er.

Indsunket stomi
Når stomislimhinden er under hudniveau, circumferentielt eller delvist. Retraktion kan forårsages af operationsteknik/problemer, tilbagevendende malignitet eller vægtstigning. Retraktion kan gøre det svært at danne og fastholde en sikker og lækagesikker forsegling omkring stomien, hvilket betyder, at der er behov for, at stomisygeplejersken udfører en grundig undersøgelse.

Indvendig pose
Kan identificeres som alle former for kirurgisk rekonstrueret indvendig pose/reservoir til tømning/eliminering.

Infektion
Invasion af kroppen fra forskellige kemiske stoffer (bakterier, fungus, protozoer, vira, orme), og kroppens reaktion på de kemiske stoffer eller deres giftstoffer. Infektioner er subkliniske, indtil de påvirker helbredet, hvor de bliver til infektionssygdomme/tilstande. En infektion kan være lokal (f.eks. en absces), begrænset til et kropssystem (f.eks. lungebetændelse) eller generel (f.eks. sepsis). Infektiøse stoffer kan komme ind i kroppen via indånding, indtagelse, overførsel eller sårkontaminering. Kroppen reagerer med et forhøjet niveau af leukocytter (hvide blodlegemer), produktion af antistoffer eller antitoxiner og ofte også temperaturstigning.

Inflammation
Kroppens reaktion på infektion, irritation eller andre skader. Symptomerne omfatter rødme, varme, hævelser, smerter og nedsat funktionsdygtighed.

Inflammatory bowel disease (IBD) (inflammatorisk tarmsygdom)
Inflammatorisk tarmsygdom er en bred term, der bruges til at beskrive de to sygdomme: Crohns sygdom (CD) og colitis ulcerosa (UC). Der er ingen definitiv årsag, ætiologien er usikker, og sygdommen forekommer normalt hos unge mennesker. De almindelige symptomer er mavesmerter, vægttab, diarré, slim og appetitløshed. Inflammatorisk tarmsygdom er karakteriseret ved helbredelse og tilbagefald. De fleste tilfælde kan behandles med normal behandling, men i nogle tilfælde er operation nødvendig.

Crohns sygdom påvirker hele fordøjelseskanalen fra mund til endetarmsåbning, og kan omfatte alle lag af tarmvægge, med akut og kronisk inflammation, som medfører fissurer, fistler, absces og strikturer. Ikke-kontinuerlige dele af tarmen (både tyndtarm og tyktarm) kan blive påvirket. De mest almindelige dele er den yderste del af ileum og colon ascendens. Rygning øger risikoen for gentagne tilfælde af Crohns sygdom. Medicinsk administration og operation kan dæmpe symptomerne, men der er for øjeblikket ingen kur til sygdommen.

Colitis ulcerosa er begrænset til colon og endetarmen. Colitis ulcerosa starter ofte i endetarmen og spreder sig proximalt. Inflammationen giver blodig afføring og hyppig afføring. Hvis operation er nødvendig, kan en restorativ procedure være en mulighed, f.eks. ileo-anal pose.

Intussusceptioner
Refererer til en del af tarmens invagination i sig selv. Kliniske symptomer (koliksmerter og rødlig afføring) samt fysiske og radiografiske undersøgelser hjælper til diagnosticering af denne sygdom. Kan opstå i alle aldersgrupper, men mere end 60 % af tilfældene opstår fra fødslen til og med det 4. leveår.

Irrigation
En metode til rengøring af tarmen ved indgydning af vand via stomi/endetarmen. Der findes to typer irrigation: Antegrade colonic irrigation og kolostomiirrigation.

Irritable Bowel Syndrome (IBS) (irritabel tyktarm)
En almindelig lidelse, der er karakteriseret ved symptomer som mavekramper/smerter, oppustning og uregelmæssig afføring. Årsagen er ukendt, men lidelsen associeres ofte med stress, nervøsitet eller følgende alvorlig enteral infektion. Ved forsøg er der ingen registrerbar strukturel sygdom.

Iskæmi
Dårlig blodgennemstrømning til et område, forårsaget af indsnævning eller blokering af blodkar, der forsyner området med blod, f.eks. en iskæmisk/nekrotisk stomi.

Jejunostomi
En jejunostomi dannes ved et kirurgisk indgreb, hvor der dannes en åbning fra jejunum, som føres gennem bugvæggen og fastsys til huden. Denne stomitype er relativt sjælden, men den kan være nødvendig at udføre ved alvorlig Crohns sygsom eller iskæmi. Det er nødvedigt at anvende en stomipose til højt output til administration af denne stomi.

Jejunostomifunktion
En jejunostomi fungerer normalt med det samme. Det meget vandede output og den høje volumen (4-12 liter pr. døgn) nødvendiggør yderligere parenteral ernæring. Dette skyldes, at normal optagelse af næringsstoffer ikke kan finde sted i ileum.

Jejunum
Den mellemste del af tyndtarmen, der går fra duodenum til ileum. Den er ca. 3 meter lang. Jejunum er det største organ til optagelse af næringsstoffer.

De fleste fedtstoffer, proteiner og vitaminer optages i jejunum, samt resterende kulhydrater, som ikke allerede er optaget i maven eller duodenum. Der udskilles ca. 3-3,5 liter tarmsaft til jejunum pr. døgn.

Kanal
En kanal eller et rør til væsker.

Karayagummi
Fremstilles i Indien, og er et polysaccharid fra træet "Sterculia urens". Karayagummi har en særlig bufferfunktion, som holder hudens ph-værdi en smule sur (4,5-4,7). På grund af dets fremragende vandbindingsevne bruges det i is, pølser og brød for at forbedre konsistensen, og det er en aktiv ingrediens i Karaya-pasta og Karaya-plader til stomibehandling.

Kateter
Et rør af plastik/silikone/gummi, som tillader, at væske kan løbe ind i eller ud af kroppen.

Kemisk dermatitis (lokalirriterende)
Inflammation i den peristomale hud, som skyldes en direkte toxisk reaktion forårsaget af afføring/urinlækage, ostomideodoranter eller opløsningsmidler.

Kemoterapi
Behandling med cytostatika med henblik på kontrol og nedbrydning af eksisterende sygdom og reduktion af risikoen for, at cancer kommer igen. Behandlingen kan gennemføres på forskellige måder, herunder oralt eller intravenøst.

Kock-pose (kontinentileostomi)
Kirurgisk dannelse af indvendig pose/reservoir. Den indvendige pose er til opbevaring af afføring og fjerner behovet for at bære en permanent stomipose. Efter panproktokolektomi bruges ca. 45 cm af distal ileum til konstruktion af posen. Når posen er dannet, formes en outletkanal med en nipplefunktion vha. den yderste del af ileum. Formålet er at sikre kontinens. Outletkanalen føres gennem bugvægge og ud på kroppens overflade, hvor der dannes en lille skyllestomi. Posen tømmes ved at indføre et kateter i stomien og ned i posen. Kateteret åbner nippelfunktionen, og tømningen udføres.

Selvom der ikke er behov for stomiudstyr, kan det være nødvendigt at bruge en stomicap eller forbinding til opsamling af slim fra stomien. Kock-posen er ikke førstevalget i forbindelse med dannelse af en indvendig pose (se Ileo-anal pose), men indgrebet kan tilbydes patienter, som har fået fjernet deres endetarmslukkemuskler.

Kock-pose (kontinenturostomi)
Kock-urinreservoir:

Udviklet som en variation af Kocks kontinentileostomi. Reservoiret er placeret i bughulen, og der bruges 60-80 cm af ileum til dannelse af reservoiret. En intussusceptionsklap udfører kontinensmekanismen på stomistedet. En anden nippelfunktion konstrueres i den anden ende af ileum og de implanterede uretre. Den har til formål at forhindre tilbageløb i uretrene.

Kolektomi
Kirurgisk fjernelse af hele eller dele af colon/tyktarmen. Disse indgreb kan kræve, at der udføres en stomi, afhængigt af sygdommens omfang, patientens fysiske tilstand og patientens/kirurgens ønsker.

Subtotal kolektomi: Kirurgisk fjernelse af dele af colon med anastomose eller midlertidig/permanent ileostomi.
Total kolektomi: Kirurgisk fjernelse af hele colon med ileo-rektal anastomose eller ileostomi.
Proktokolektomi: Kirurgisk fjernelse af colon og endetarmen med permanent ileostomi. Hvis indgrebet udføres sammen med en ileo/anal-pose, kan det være nødvendigt at udføre en midlertidig loop-ileostomi. Se Ileo-anal pose
Panproktokolektomi: Kirurgisk fjernelse af colon, endetarmen og endetarmsåbningen med permanent ileostomi.

Andre colonresektioner omfatter:
Sigmoid kolektomi: Kirurgisk fjernelse af colon sigmoideum.
Højresidig hemikolektomi: Kirurgisk fjernelse af colon ascendens.
Udvidet højresidig hemikolektomi: Kirurgisk fjernelse af colon ascendens og dele af eller hele colon transversum.
Venstresidig hemikolektomi: Kirurgisk fjernelse af colon descendens.
Udvidet venstresidig hemikolektomi: Kirurgisk fjernelse af colon descendens og dele af eller hele colon transversum/colon sigmoideum.
Hartmanns operation: Se Hartmanns operation
Høj anterior resection: Se Anterior resection
Lav anterior resection: Se Anterior resection

Kolostomi
En kolostomi er en kirurgisk skabt åbning i tyktarmen/colon. Tyktarmen føres gennem bugvæggen og sys fast på huden. En kolostomi kan dannes i colon ascendens, colon transversum, colon descendens eller colon sigmoideum, selvom der oftest udføres kolostomi i forbindelse med colon sigmoideum (venstre fossa iliaca) og colon transversum (øverste højre fjerdedel).  Kolostomien leder afføringen gennem stomien og opsamles i en pose, som bæres af patienten.

Stomien har ingen nerveender, og derfor kan skader på stomien være skadelige, men ikke smertefulde. Det kan f.eks. være skader fra stomiudstyr, der passer dårligt.

Kolostomifunktion
En kolostomi fungerer normalt 2-5 dage efter operationen. Output, volumen og konsistens varierer fra patient til patient og alt efter stomiens placering i colon. Det betyder, at en kolostomi i distal colon producerer afføring med en tykkere konsistens og en mindre volumen end en kolostomi i proximal colon. Der er ofte en 'tilpasningsperiode', som kan strække sig over flere uger. En patient skal gennemsnitligt tømme/skifte posen 2 gange om dagen.

Kolostomiirrigation
En metode til tarmregulering, som er velegnet til kolostomier ved colon sigmoideum/colon descendens til regulering af tarmbevægelser og kontinens mellem procedurer.

Irrigationen udføres automatisk via kolostomien (for hver 24 til 48 timer), og det betyder, at det ikke er nødvendigt at anvende stomiudstyr af normal størrelse. Det er ofte tilstrækkeligt med en stomicap. Medicinsk rådgivning skal indhentes før undervisning og uddannelse i proceduren.

Kolostomi transversum – funktion
En kolostomi transversum begynder normalt at fungere 3-4 dage efter operationen. Output kan variere efter placering i tyktarmen og afhænger af diæt, underliggende sygdom og patientens generelle tilstand. Derfor kan stomiregulering kræve brugen af lukkede eller tømbare poser. Derudover kan det være nødvendigt at have store/ovale flanger for at gøre plads til stomier med en stor/ujævn størrelse.

Konveksitet (konvekst stomiustyr)
Konveksitet defineres som en udadbuende basisplade eller plade. Konveksiteten giver mulighed for kontinuerlig kontakt mellem hud og stomibandage.

Ved kontakt med huden danner konveksiteten tryk på det peristomale område for delvist at krænge en tilbagetrukket eller skyllestomi ud. Dette giver sikkerhed og forebygger lækage.

Konveksitetsprodukter fremstilles som en- eller to-dels udstyr, som fås i både hårdt og blødt materiale. Dybden kan fås mellem 2 og 7 mm.

Patienten skal undersøges nøje for korrekt brug af hårde konveksprodukter, som kun bør bruges efter rådgivning fra en uddannet og kvalificeret stomisygeplejerske. Dybe, hårde konveksprodukter kan give problemer på den peristomale hud, f.eks. tryksår eller egyndende Pyoderma Gangrenosum.

Kutan ureterostomi
Urinlederne føres direkte til hudoverfladen for tømning af urin. Denne type regulering udføres hovedsagligt på spædbørn eller børn som midertidig intervention, indtil der kan udføres et omfattende kirurgisk indgreb. Kan også bruges som palliativ behandling ved termalt syge patienter med blokerede urinledere, eksempelvis ved tumorer, og hvis indføring af nephrostomikatetre ikke er mulig.

Kutan vesikostomi
Omføring af urinvejene direkte fra blæren til huden.
Udføres oftest på spædbørn og yngre børn, hvor blæren er placeret nærmere maven end hos voksne. Blæren mobiliseres mellem umbilicus og skambensforbindelsen. Blærens slimhinde sys fast på huden, og der monteres en pose.

Kvalme
Behov for eller ønske om at kaste op. Manifesterer sig ofte i bølger bagerst i halsen, epigastria og i maveregionen. Behandlingen af kvalme handler primært om at udbedre eller minimere årsagen.

Laceration (af stomi)
Denne term refererer til en flænge/revne i stomien, som normalt skyldes friktion fra stomiudstyret, eller som kan opstå i forbindelse med stød på stomien. Fremgår oftest som en gul til hvidlig lineær misfarvning af stomislimhinden.

Kan være alvorligt nok til at penetrere/fistulere tarmvæggen, men den er som oftest overfladisk. Da stomien ingen nerveender har, har patienten muligvis ingen smerter.

Laparoskopi
En undersøgelse eller kirirgisk procedure med en endoskoptype (laparoskop), der føres ind gennem bugvæggen via små snit. Proceduren udføres under videokontrol og minimerer trauma, smerter post-operation og langvarig hospitalsindlæggelse. En lang række kirurgiske procedurer (kolektomi, stomidannelse, ACE-procedure) kan nu udføres på specialiserede centre.

Laparotomi
En kirurgisk incision i bugvæggen, der bruges til eksplorativ akutkirurgi og udvalgte colonprocedurer.

Lever
Leveren er det største organ i kroppen. Den vejer op til 2 kg og spiller en vital rolle i fordøjelsessystemet. Den er mørkerød og er placeret øverst til højre i bughulen lige under mellemgulvet. Den modtager blod fra arteria hepatica og fra venae portae, og blodet sendes tilbage til systemisk cirkulation i arteria hepatica.

Det er et komplekst organ, der udfører mange metabolske og fordøjelsesrelaterede funktioner. Leverens funktioner omfatter dannelsen af galde, forbrænding af kulhydrat, protein, fedt, steroider og mineraler, lagring af vitaminer, koagulering og afgiftning. Leveren omdanner desuden sukker til glykogen, som lagres i leveren, indtil det skal bruges.

Galdeproduktion og udskillelse er kontinuerlige leverprocesser. Galdesalte, det mest voluminøre stof, der sekreteres til galden, dannes af levercellerne. Galdesalte har primært til formål at emulgere fedtkugler mindre for at lette fordøjelsen og for at fremme optagelsen af fedtstoffer (kolestorol og fedtsyrer) i tarmslimhinden. Cirka 94 % galdesaltene optages igen i den yderste del af ileum, og disse salte returneres til leveren via portalblodet. Der produceres i gennemsnit 600-1000 ml galde i leveren hver eneste dag.

Livskvalitet
En persons evne til at leve og nyde livet i forhold til personlige mål, standarder og bekymringer.

Loop-kolostomi
En loop-kolostomi dannes i tyktarmen, normalt i colon transversum (øverste højre fjerdedel) eller i colon sigmoideum (venstre iliac fossa).

Loop-ileostomi
En loop-ileostomi dannes i tyndtarmen, normalt i den yderste del af ileum (højre iliac fossa).

Loop-stomi
En tarmloop, der føres ud gennem en kirurgisk åbning i bugvæggen. Omdirigerer afføringen fra en syg, traumatiseret og blokeret tarm eller fra et anastomosested.

Når stomien dannes, opdeles tarmen ikke helt, men den åbnes langs den langsgående overflade. De åbne kanter krænges derefter udad og sys fast på huden. Denne stomi har to distinkte åbninger. Den proximale funktionelle åbning, og den distale ikke-funktionelle åbning, der forbliver forbundet af den ikke-delte bagerste del af bugvæggen.

Loop-stomier understøttes af og til af en bro af plastik, gummi eller glas. Broen forhindrer, at stomien trækker sig tilbage, og sørger for, at den forbliver på plads i 5-10 dage efter operationen.

Dannelsen af en loop-stomi betyder, at afføringen kan løbe over fra den funktionelle proximale åbning til den ikke-funktionelle distale åbning. Dette er generelt ikke noget problem, men det kræver, at tilstanden forklares grundigt til patienten.

En loop-stomi kan være midlertidig eller permanent. En loop-stomi kan konstrueres som en del af en større kirurgisk procedure (laporotomi) eller som en mindre kirurgisk procedure (lapraskopi).

Maceration
Den peristomale hud, der bliver excorieret og fugtig.

Malignitet
En anden term for cancer.

Mave
Maven er et J-formet organ, som ligger i den øverste venstre fjerdedel af abdomen. Størrelsen afhænger af, hvor fyldt den er. Maven har en omtrentlig kapacitet på 1 liter og er 25 cm lang og 10 cm bred.

Maven fungerer som reservoir for spist mad, som ligger i maven i 3-5 timer.

De indtagne næringsstoffer blandes med mavesyre, så der dannes en halvflydende chyumus før den primære fordøjelsesproces, der foregår i tyndtarmen. En anden af mavens vigtige funktioner er udskillelse af intrinsic factor, som er nødvendig for effektiv optagelse af B12-vitamin i den yderste del af ileum.

Mega Colon
En term, der bruges til at beskrive et antal tilstande, hvor colon er udvidet, f.eks. Hirschsprungs sygdom og/eller inflammatorisk tarmsygdom. Hvis tilstanden ikke behandles, kan det medføre perforation.

Mekonium
Den første afføring fra en nyfødt.

Mekonium ileus
Manglende evne til at udtømme mekonium (afføring) via normal afføring hos en nyfødt. Denne tilstand kan medføre intestinal okklusion, perforation og peritonitis, som kræver operation.

Mesenterium
En dobbelt lag peritoneum, der omkranser det meste af tyndtarmen og forbinder den med den bagerste bugvæg. Mesenterium indeholder blodkar og nervefibre, der forsyner og nærer tyndtarmen.

Metastaser (sekundære)
Spredning af cancerceller fra cancerkilden. Celler fra en primær ondartet tumor kan sprede sig ind i blodsystemet eller lymfesystemet, så de på denne måde kan sprede sig til et nyt sted og danne en sekundær tumor.

Coloncancer metastaserer sig oftest til leveren.
Blærecancer metastaserer sig oftest til prostata, livmoderen, urinlederne og endetarmen.

Minicap
Se Stomicap

Mitrofanoff-stomi
Denne procedure er opkaldt efter Dr. Paul Mitrofanoff, som i 1980 var den første, der fastgjorde blindtarmen til blæren ved hjælp af en antitilbageløbsventil.

Mitrofanoff-princippet omfatter fem elementer:

  1. En lille kanal (normalt blindtarmen) føres op til huden for at danne en stomi, hvorigennem patienten selv kan udføre kateterisering.
  2. En forbindelse, en klapventil, der konstrueres kirurgisk mellem blæren og den implanterede kanal, forhindrer urinen i at løbe ud.
  3. På denne måde dannes et lavtryksreservoir, der er stort nok til, at patienten opnår et socialt acceptabelt interval mellem kateteriseringer.
  4. For at beskytte nyrerne mod tilbageløb af urin er urinlederne fastgjort til blæren med en teknik med en antitilbageløbsventil.
  5. Reservoiret tømmes ved jævnlig kateterisering af patient eller plejer.

MRI (magnetic resonance imaging) (MR-billeddannelse)
En avanceret billeddannelsesteknik, der bruges til at fremstille detaljerede tværsnitsbilleder af kroppen. Bruges ofte til planlægning og udførelse af behandlingsplanlægning i forbindelse med rectumcancer.

Mucotan forbindelse
Fastsyet forbindelsespunkt i en stomi mellem blære (mukøs) og huden (kutan).

Mucus (slim)
Mucus dannes natuligt og udskilles af kirtler på bugvæggen. Fungerer som barriere og som smøring ved passering af afføring. Er normalt en tyk, klar væske, som kan indeholde enzymer og har en beskyttende funktion. Den producerede mængde øges ved inflammation og/eller infektion.

Necrotising Entererocolitis (NEC)
Denne tilstand påvirker præmature børn og medfører nekrose, koldbrand og i ekstreme tilfælde dødsfald. Spædbørn med symptomer på obstruktion har brug for en akut laparotomi til identifikation og fjernelse af nekroseblæren, hvilket medfører en midlertidig ileostomi.

Nekrose
Se Stominekrose

Neo-adjuverende behandling
Denne tilstand påvirker præmature børn og medfører nekrose, koldbrand og i ekstreme tilfælde dødsfald. Spædbørn med symptomer på obstruktion har brug for en akut laparotomi til identifikation og fjernelse af nekroseblæren, hvilket medfører en midlertidig ileostomi.

Nyrer
Se Urinvej

Obstipation
Uregelmæssig og sjælden afføring med hård, tør afføring med besværet passage.

Oesophagus
Også kaldet spiserøret. Denne kanal løber fra svælget ned i maven, og den er ca. 23 cm lang.

Okkult blødning (FOB – Faecal Occult Blood)
Tilstedeværelsen af mikrosopisk blod i afføring.

Oment (krøs)
En del af mesenterium, som kaldes mindre omentum og større omentum.
Mindre omentum er navnet på det mesenterium, der forbinder mavens mindste krumning til leveren og mellemgulvet.
Større omentum er navnet på det mesenterium, der forbinder mavens større krumning med colon transversum og den bagerste bugvæg.
Kaldes også et "fedtnet", da det hænger ned foran maven, hvor store mængder fedt samles i og mellem de dobbelte folder.

Ostomist/ostomat
En person med en stomi.

Pancaking (af stomiudstyr)
Refererer til tilstedeværelsen af afføring oven på stomien, som ikke falder/bevæger sig ned til bunden af posen. Ses oftest i forbindelse med kolostomier. Optræder, hvis filteret på stomiposen trækker al luft ud af udstyret og danner et vakuum/indsugning af udstyret til stomislimhinden.

Det er et komplekst problem, som er svært at løse, men primært kan brugen af et klæbelåg over filtret minimere problemet.

Pancreas (bugspytkirtel)
Et tungeformet kirtelorgan, der ligger under og bag ved maven. Den er ca. 18 cm lang og vejer ca. 100 gram. Bugspytkirtlen har både en eksokrin og en endokrin funktion. Den gennemsnitlige daglige volumen for sekret fra bugspytkirtlen er 700 til 1000 ml.

Eksokrin funktion:

Spiller en vigtig rolle i fordøjelsen ved at producere fordøjelsessaft, som løber gennem duodenum via bugspytkirtelrøret. Disse eksokrine sekreter lugter ikke, har ingen farve, er vandede og basiske (pH på 8.3). Fordøjelsesvæske består primært af vand (97 %) og bikarbonat. Indeholder også elektrolytter som natrium og kalium i høje koncentrationer og calcium og klorid i mindre koncentrationer. Fordøjelsesvæske indeholder også enzymer, som nedbryder fedt, proteiner og kulhydrater i tyndtarmen.

Endokrin funktion:

De små øer i bugspytkirtlen, de Langerhanske øer, producerer insulin, glukagon, somatostatin og peptidhormoner, som spiller en vigtig rolle ved reguleringen af kulhydratstofskiftet. Disse stoffer frigives i de omkringliggende kapillærer, tømmes ind i portalvenen og fordeles i målcellerne i leveren, hvor de indgår i det almindelige kredsløb.

Panproktokolektomi
Se Kolektomi

Paralytisk ileus
En term, der refererer til peristaltiklammelse (manglende tarmbevægelser). Manifesterer sig ved fravær af tarmlyde og afføring. Patienten kan opleve forskellige grader af kolik/krampagtige smerter, distension, kvalme og kraftig opkast.

Efter operation genoptages tarmbevægelserne normalt igen i tyndtarmen inden for 48 timer og i tyktarmen inden for 72 timer.  Ileus kan dog være blevet forlænget efter langvarige kirurgiske indgreb eller omfattende tarmregulering.

Parastomal
Ved siden af stomien.

Pectin
Polysaccharid, der udtrækkes fra citroner, æbler, appelsiner eller grapefrugt. Pectin absorberer fugt og danner en gel. Bruges i fødevarer, kosmetik, lægemidler og stomiplader og pastaer.

Peristaltik
Flere på hinanden følgende bølgelignende og ufrivillige muskelsammentrækninger langs tarmvæggen. Driver fordøjede produkter frem i fordøjelseskanalen.

Peristomal
Området umiddelbart omkring stomien.

Peristomale komplikationer
Se Stomale komplikationer

Peritoneum (bughinde)
En serøsmembran, der indkapsler det meste af bughulen og store dele af organernes overflader. Fleksibelt væv, der holder organerne i fordøjelseskanalen på plads og transporterer nerver, blodkar og lymfeområder til organerne.

Den bughinde, der dækker organerne i bughulen, kaldes visceral peritoneum. Den bughinde, der indkapsler bughulen, kaldes parietal peritoneum.

Peritonitis (bughindebetændelse)
Inflammation i bughulen, der indeholder serosa, mesenterium og omentum. Kategoriseres som lokaliseret eller generaliseret.

Lokaliseret bughindebetændelse omfatter transmural inflammation af tarmen (f.eks. appendicitis, divertikulitis). Kan forværres til generaliseret bughindebetændelse på grund af perforering af tarmen (f.eks. sprængt

blindtarm/divertikel). Dette er en livstruende tilstand.

Almindelige symptomer omfatter smerter, kvalme, feber, abdominal distension og problemer med afføring eller tarmluft. Behandling omfatter antibiotika og/eller operation.

Phantom rectum
En smertefuld følelse i perineum. Kan opstå efter abdominoperineal excision af rectum.

Piles
Se Hæmorider

Plade
Basispladen i 2-delt stomiudstyr. Pladen, som består af en selvklæbende plade med et hul, placeres oven på stomien og klæber til huden. Pladen har også et fastgøringssystem, hvor posen kan fastgøres på pladen. På denne måde er det muligt at skifte posen ofte uden at skulle fjerne pladen. Pladen kan blive siddende i mellem 3-7 dage.

Termen "plade" henviser også til et beskyttende lag (normalt hydrokolloid), som bruges som hudplade ved stomibehandling.

Polyisobutylen (PIB)
Vandskyende polymer som har en klar/gullig masse som blødt gummi. Det er meget klistret og har en høj viskositet. Absorberer ikke vand, og kan ikke opløses i vand. PIB binder/styrker pladen og hjælper pladen med at binde til tør hud. Bruges også i tyggegummi.

Polypper (i tarmen)
Små vækster i tarmen, som kan have forskellig form og størrelse. Kan være flade, brede og stikke ud fra slimmembranen. Polypperne er normalt godartede, men de kan vokse sig ondartede over en længere periode (5-10 år). Polypper i tarmen er mest almindelige hos midaldrende eller ældre mennesker.

Det anbefales, at patienter får foretaget en rutinemæssig coloskopi, hvis de er fyldt 50 år, for at få fjernet polypper, så de kan blive undersøgt for ondartede ændringer. Eventuelle symptomer omfatter blødning, smerter og ændringer i tarmfunktionen afhængigt af polyppens størrelse og placering i tarmen.

Pose (udvendig)
En term, der bruges til at beskrive stomiudstyr eller en stomipose. Bæres over en stomi til opsamling af afføring eller urin.

Pouchitis
En term, der beskriver inflammation i det ileo-anale posereservoir. Årsagen er ukendt, men skyldes formentlig en overvækst af bakterier. Ses oftest hos patienter, som har fået konstrueret en pose i forbindelse med colitis ulcerosa, og tilstanden kan påvirke helt op til 20-35 % af patienterne.

Symptomerne er diarré, blødning, feber og generelt ubehag. Tilstanden bedres med orale antibiotika og steroider. I meget sjældne tilfælde kan der være behov for operation for at fjerne den ileo-anale pose og udføre en permanent ileostomi.

Prebiotica
Ufordøjelige fødevarer, som har en gavnlig effekt på maven. De stimulerer væksten af visse typer colonbakterier. For eksempel fremmer fruktose fermentering af bifidobakterier.

Pre-malignitet
Refererer til en tilstand, som ikke er ondartet, men som bliver det, hvis den ikke behandles.

Probiotica
Probiotica er levende mikroorganismer, der kan ændre mikrofloraen i maven, f.eks. laktobakterier. For at dette kan finde sted, skal bakterierne have været levende, når de indtages, de skal overleve mavesyre, og de skal være levende, når de forlader kroppen.

Proctitis
Proctitis er betændelse i slimhinden i endetarmen, som ofte ses i forbindelse med colitis ulcerosa. Proctitis kan også opstå ved infektion fra camphylobacter, shigellose og salmonellaorganismer samt i forbindelse med seksuelt overførte sygdomme. Radiation proctitis er den mest almindelige komplikation ved pelvisbestråling, og tilstanden kan opstå flere år efter behandlingen. Symptomer på alvorlig proctitis omfatter voldsom vandlig diarré, blødning og tenesmus.

Proksimal
Over referencepunktet (colon er proksimal til endetarmen). For eksempel loop-stomier, hvor den distale ende går ned til endetarmsåbningen, og den proksimale ende går op til munden.

Proktokolektomi
Se Kolektomi

Proktologi
Refererer til det medicinske speciale, der omhandler diagnosticering og behandling af sygdomme i endetarmen og endetarmsåbningen.

Prolaps (rektal)
I denne tilstand stikker endetarmen ud gennem endetarmsåbningen, normalt på grund af en svækkelse af det omkringliggende væv. Operation kan være nødvendig, afhængigt af alvorligheden.

Pseudomembranous colitis
En tilstand, der hovedsagligt påvirker colon og endetarmen. Karakteriseres ved dannelsen af et tykt tæppe af gulligt-hvidt slimlag på colons overflade.

Skyldes formentlig de toksiner, der dannes af bakterien Clostridium Difficile, i forbindelse med alvorlige former for anti-biotisk associerede tilstande. Pseudomembranous colitis kan blive kronisk eller reciditiv, og det kan være nødvendigt med operation (total eller subtotal kolektomi).

Psoriasis
Psoriasis er en kronis tilbagevendende hudlidelse, der er kendetegnet ved rødt udslæt af forskellig størrelse dækket med hvide skæl. Årsagen er ukendt. Mest udbredt på albuer, knæ, i hovedbunden og under neglene, men det kan også opstå i det peristomale område. Psoriasis kan aktiveres (Købner-fænomen) efter operation eller lokaliseret kemisk eller medicinsk irritation. Aktiv psoriasis kan forringe posens klæbeevne, men det kan behandles effektivt med topiske corticoider.

Pus
En tyk gul/grøn væske, der dannes på infektionsstedet.

Pustel
Lille, gul blære på huden.

Pyoderma Gangrenosum
Pyoderma Gangrenosum (PG) er en sjælden lidelse, der viser sig med sårdannelser i huden. Læsioner kan ses som enkelte eller flere smertefulde papler, pustler eller noduler, som hurtigt bliver indurerede og med sår.

Disse ofte omfattende læsioner er hævede med en mørk rød/lilla uregelmæssig kant.

Peristomal Pyoderma Gangrenosum (PPG) udgør 4 % stomihudproblemer (Lyon 2001). Såret er meget smertefuldt og forhindrer altid normal brug af en stomipose.

PG er associeret med systemiske sygdomme, f.eks. inflammatorisk tarmsygdom og rheumatoid arthrit, men årsagen er ukendt. Behandling omfatter topisk og/eller systemisk anti-inflammatorisk behandling.

Radiation proctitis
Se Proctitis

Radiotherapy (DXT) (strålebehandling)
Sygdomsbehandling med penetrerende stråling. I forbindelse med rektalcancer kan strålebehandling bruges afhængigt af stadie og fiksering. Kortvarig strålebehandling før operation gives for at reducere risikoen for tilbagefald. Langvarig kemoterapi gives før operation for at reducere rektale tumorer før resektion. Strålebehandling kan også gives efter operationen som supplereinde/definitiv/palliativ foranstaltning, og hvis operation ikke er en mulighed.

Rectum (endetarm)
Endetarmen er placeret mellem colon sigmoideum og analkanalen. Endetarmen er 12-15 cm lang, og dens primære formål er opbevaring af afføring. Endetarmen er normalt tom og sammenklappet, indtil lige før afføringen finder sted, hvor den er fuldt udspilet og kan indeholde op til 400 ml.

Retraktion
Når stomislimhinden er under hudniveau, circumferentielt eller delvist. Retraktion kan forårsages operationsteknik/problemer (f.eks. dårlig mobilistering af tarmen og/eller omfattende stræk på suture line på fasciallaget), tilbagevendende malignitet eller vægtstigning.

Retraktion kan gøre det svært at danne og fastholde en sikker og lækagesikker forsegling omkring stomien, hvilket betyder, at der er behov for, at stomisygeplejersken udfører en grundig undersøgelse. Der findes forskellige produkter til håndtering af dette problem.

Sammenvoksninger
Indvendig vækst af arvæv som følge af operation eller sepsis. Bånd af dette fibrøse arvæv, som forbinder to overflader, der normalt er adskilte. Eksempelvis tarmloops.

Sår
Refererer normalt til en lidelse i den paristomale hud, som når det subcutane hudlag. Der kan af og til dannes sår på stomiens slimhinde. I dette tilfælde skyldes det normalt aktiv Crohns sygdom.

Serosa
Serosa er det yderste lag på fordøjelseskanalen. Den udgør også det forbindende vævslag (under visceral peritoneum), som dækker strukturerne i bughulen.

Sigmoid kolostomi
Denne type stomi fremstilles ud fra enden af tyktarmen. Den placeres på venstre side af abdomen og kan være en ende- eller en loop-stomi (se Kolostomi).

Ved en sigmoid kolostomi tager det meget lang tid om at gendanne normale tarmbevægelser, selvom der efter dag tre eller fire kan ses flatus eller fæcesvæske. Normalt output forventes at være blød afføring efter mellem fem dage og et par uger efter operation.

Sigmoid kolostomi – funktion
Kolostomifunktionen varierer, men er normalt mellem to gange dagligt til hver anden dag, afhængigt af diæt, generel tilstand, medicinsk behandling og/eller underliggende sygdom.

Sigmoidoskopi
En undersøgelse, der udføres for at undersøge den nederste del af tyktarmen. Undersøgelsen kan udføres med et fast eller et bøjeligt endoskop. Det faste endoskop visualiserer op til den recto-sigmoide samling. Det bøjelige endoskop visualierer op til spleniumbøjningen.

Skyllestomi
Når stomislimhinden er på samme niveau som huden, circumferentielt eller delvist. En stomi kan skylle på grund af operationsteknik/problemer (f.eks. dårlig mobilistering af tarmen og/eller omfattende tryk fra suture line på det fasciale lag), tilbagevendende malignitet eller vægtstigning.

Det kan forårsage problemer med opnåelse og vedligeholdelse af en sikker og lækagesikker forsegling, særligt i forbindelse med en ileostomi eller urostomi pga. outputtets væskelignende form. Der findes forskellige stomiprodukter til håndtering af dette problem.

Slimfistel
Under tarmoperationer exterioriseres begge ender af tarmen, hvis primære anastomoser er kontraindikerede eller kirurgisk umulige. Den proksimale ende danner stomien og udtømmer afføring. Den distal ende af tarmen føres ud gennem bugvæggen, så den danner en ikke-fungerende stomi, som kaldes en slimfistel. Denne procedure kan udføres i tyndtarmen eller tyktarmen.

Slimfistlen kan placeres tæt på den proksimale stomi, i suture line i abdomen eller et andet sted på abdomen. Den udtømmer slim, serøsvæske og fastholdt afførring. En slimfistel kan være permanent eller midlertidig og kræver brug af stomicap eller lille forbinding.

Slimhinde
Se Slimmembran

Slimmembran
En slimhindemembram, der beklæder fordøjelseskanalen.

Slimudtømning
Dannes naturligt på stomiens overflade eller i urinen efter dannelsen af et Ileal-rør. Forskellige mængder kan videreføres rektalt efter kirurgisk deaktivering af colon (f.eks. Anterior resektion/Hartmanns operation) eller som udledning fra en slimfistel. Der kan opleves øgede mængder som reaktion på en aktiv tarmsygdom (f.eks. cancer eller inflammatorisk tarmsygdom). Konsistensen kan variere fra tyk gullig til en krystalklar væske.

Slow transit obstipation
Skyldes en muskellidelse i tyktarmen (colonic inertia). Behandling omfatter afføringsmidler, biofeedback og operation.

Solitary Rectal Ulcer
En sjælden lidelse, der kendetegnes ved et sår på endetarmens udvendige væg, og den skyldes gentagne traumer på slimhinden. Lidelsen er ofte associeret med andre rektale lidelser, f.eks. prolaps eller bækkenbundslidelser. Kan forårsages af spænding fra hård, konstiperet afføring, eller lidensen kan forårsages ved at man bruger et lavement eller fingre/andre genstande til at hjælpe afføringen på vej. Operation er kun nødvendig i sjældne tilfælde, hvor ordinær behandling ikke fungerer.

Sphincter
Muskelgruppe omkring en kropsåbning, der udvides eller trækker sig sammen for at styre væske/afføringsflow gennem åbningen.

Spiserør
Se Oesophagus

Stent
En slange (normalt metal eller plastik), der indføres i et kar eller en passage (f.eks. maven, urinrør, galdevej) for at mindske eller forhindre obstruktion.

Stercoral perforation
Denne term refererer til perforation af colon som resulatt af alvolige bundfældning af afføring, som kræver akut operation.

Stomatitis
Refererer til inflammation i stomien, men kan omfatte hele fordøjelseskanalen. Ses oftest som en forbigående bivirkning ved strålebehandling og kemoterapi.

Stomi
En kirurgisk skabt åbning til udledning af afføring (kolostomi, ileostomi) eller urin (urostomi), som kan være midlertidig eller permanent.

Stomi
Fra det latinske ord for mund. Angiver en ny åbning ind og ud af kroppen.

Se Ileostomi, Kolostomi eller Urostomi

Stomiblødning
Utilstrækkelig hæmostase efter operation, portal hypertension, traume på maven eller tilbagevendende sygdom (IBD, Pyoderma gangrenosum, polypper, diverticula eller cancer) kan forårsage blødning fra små kar i stomislimhinden, mesenterium eller stomiens åbning på abdomen.

Stomicap
Den mindste, lukkede pose. Kan bæres efter kolostomiirrigation, under seksuel aktivitet eller ved badning. Meget nyttig ved behandling af slimfistler.

Stomikomplikationer
Omfatter stominekrose, mucotan separation, prolaps, granulom, retraktion, stenose, laceration (traume), parastomal brok.

I forbindelse med peristomale komplikationer – se Caput medusa, Allergisk kontakteksem og Kemisk dermatitis (lokalirriterende), Erytem, Maceration, Eroderet, Sårdannelse, Granulomer, Follikulitis/inficeret, Pyoderma Gangrenosum, Fosfataflejringer.

Stomilaceration
Bevidst eller ubevidst påført traume på stomien. Kan muligvis ses på stomien som et hvidt/gult bånd eller en rød fordybning. Laceration kan forårsages af en forkert størrelse åbning på pladen, som kan beskadige stomislimhinden.

Stominekrose
Nekrose opstår på grund af utilstrækkelig blodforsyning til stomien. Det kan skyldes omfattende dissektion af mesenterium, træk i mesenterium (på grund af abdominal distension eller kraftig overvægt) eller alvorlig væskeansamling i tarmen (efter tarmmanipulation eller indføring af luft i tarmen).

Nekrosen manifesterer sig selv med en mørkebrun eller sort misfarvning af stomien, som er tør og fast.

Viser sig normalt inden for de første 24 timer efter operation, men kræver grundig overvågning i de følgende 3-5 dage efter operationen. Hvis nekroseområdet udvides til under fascialt niveau, skal det tilses øjeblikkeligt.

Stomiudstyr
En fællesbetegnelser for poser, der bæres over en stomi. Disse kan generelt opdeles i 3 kategorier:

Lukket pose, som bæres over en kolostomi.
Tømbare poser, der bæres til mere flydende output og til ileostomibehandling.
Tømbare med en hane til nem tømning ved urostomibehandling.

Alle udstyrskategoeier findes som 1-dels og 2-dels systemer. I 1-dels systemer er posen og pladen integreret. I 2-dels systemer kan posen tages af pladen. På denne måde kan en person med en stomi skifte posen uden at skulle fjerne pladen.

Se Plade, Pose

Striktur
Striktur er en indsnævning af lumen i tarmen eller stomien.

Stomistriktur:
Optræder på fascial- eller kutanniveau. Kan være forårsaget af iskæmi, trauma, peristomal sepsis, retraktion, omfattende sårdannelse (efter mucotan separation) eller indsnævning efter reparation af peristomal brok. Manuel udvidelse kan overvejes, afhængigt af årsagen. Hvis dette ikke lykkes, kan det være nødvendigt at omdanne stomien for at undgå obstruktion.

Tarmstenose:
Optræder både i tyndtarmen og i tyktarmen. Sepsis, sammenvoksninger, anastomotisk ardannelse, strålebehandling og sygdom, f.eks. Crohns sygdom, divertikulitis og malignitet kan forårsage tarmstenose. Omfattende fornævring kræver kirurgi for at undgå komplet obstruktion.

Subtotal kolektomi
Se Kolektomi

TAR (Trans-anal resektion)
En palliativ kirurgisk procedure til regulering af rektaltumorer, som ikke kan opereres, eller til patienter, som ikke kan gennemgå en større operation. Under indgrebet bruges et endoskopisk instrument til fjernelse af midten af den rektale tumor.

Tarm
Tarmen består af to dele:
Tyndtarmen: Se Duodenum, Jejunum og Ileum
Tyktarmen: Se Colon og Rectum

Tarm
En del af tarmkanalen, der går fra maven til endetarmsåbningen.

Tarmbakterier
Tarmen, specielt colon, indeholder millioner (over 400 arter) nyttige bakterier, der hjælper i fordøjelsesprocessen og vedligeholder tarmfunktionen. Anaerobe bakterier i colon har til formål at nedbryde resterende proteiner og ufordøjelige rester. Denne akteriefunktion danner også tarmgasser.

(Almindelige bakterier omfatter E. coli, aerobacter aerogener, clostridium perfigener og bifidus-faktor).

Tarmgas
Se Flatus

Tarmkanalen
Se Fordøjelsessystemet

Tarmstrangulering
Refererer til et tarmsegment, hvortil blodforsyningen er afbrudt, hvilket kan forårsage infarcering og perforation. Stranguleringsprocessen starter med en delvis obstruktion af tarmen efter eksterne tryk (tumr, brok, sammenvoksning) eller vridning (volvulus), som medfører væskeansamling i tarmvæggen, som derefter forhindrer venøs tilbagestrømning.

Tarmudsondring
Disse sekretioner er nødvendige for fordøjelsesprocessen. Det væsentligste kendetegn er det høje indhold af fordøjelsesenzymer. Sekretioner trænger ind i duodenum fra bugspytkirtlen, leveren og kirtlerne i tarmvæggen (enteral).

Pancreassekretion har en høj koncentration af bikarbonat og derfor en basisk ph-værdi (neutraliserer syren, der trænger ind fra maven). Fordøjelsesenzymerne, der udskilles fra pancreas, er trypsin (nedbrydning af protein), amylase (nedbrydning af stivelse) og lipase (nedbrydning af fedt).

Galde (udskilt af leveren og opbevaret i galdeblæren) indeholder galdesalte, kolesterol og lecithin (fedtemulgering). Sekretioner fra glandulae intestinales Lieberkuehni består af slim, der beskytter duodenum mod angreb fra hydrochloridsyre, hormoner, electrolytter og enzymer.

TEM (Trans-anal endoskopisk mikrokirurgi)
Kirurgisk behandling af tidlige tumorer i endetarmen. Brugen af et stort endoskop per-rectum gør det muligt at fjerne hele tumoren direkte fra rektalvæggen.

Tenesmus
En vedvarende trang til at tømme tarmen, eller en følelse af ikke at kunne tømme tarmen helt. Dette symptom opstår hos personer med lav rektalcancer.

Tilbagetrukket stomi
Se Indsunket stomi

Tilbehørsprodukter
Tilbehørsprodukter bruges til stomiregulering og omfatter elementer som bælter, konvekse indlæg, posebetræk, poselukkemekanismer/klips, spray, cremer, hydrokolloide plader, pudder, pasta, lugtfjerner/deodoranter, opløsningsmidler og tape. Omfatter ikke stomiposer eller basisplader/plader.

TME (Total mesorectal excision)
En kirurgisk procedure, der udføres i forbindelse med en rektalcanceroperation. Mesorectum er et lag fedtvæv, der omkranser endetarmen. Indgrebet skal udføres af en specialist inden for området, men efterfølgende er der lav risiko for, at sygdommen kommer igen, og chancerne for overlevelse er blevet bedre. Indgreb med denne procedure kræver ofte en fejlfungerende stomi.

TNM (Tumornode og metastatis)
Et værktøj til klassificering/stadieinddeling til beskrivelse af blære- og coloncancer.

Total kolektomi
Se Kolektomi

Transverse stomi
En ileostomi eller kolostomi, der er konstrueret til at lede afføring væk fra en syg og traumatiseret del af tarmen eller en nydannet anastomose.

Tyktarm (intestinum)
Tyktarmen (intestinum) starter ved ileocøkalklappen og slutter ved endetarmsåbningen. Den er ca. 1,5 m lang. De primære funktioner er optagelse af væsker og elektrolytter, blanding og fremføring af indhold fra den yderste del af ileum mod endetarmsåbningen, lagring og tømning. Producerer desuden slim for at lette passagen af afføring og næring af colonbakterier til nedbrydning af komplekse kylhydrater og synteser for B- og K-vitamin.

Tyndtarm
Tyndtarmen er 4-5 meter lang og består af duodenum, jejunum og ileum.

Det er et livsvigtigt organ til fordøjelse og optagelse af næringsstoffer.

Tyndtarmssyndrom
Tyndtarmssyndrom refererer til fejloptagelse og fejlernæring efter omfattende resektioner i tyndtarmen.

Opstår, hvis sygdom eller operation ødelægger tyndtarmens funktion og optagelsesevne. Hvis noget af eller hele tyktarmen er resekteret, kan problemerne blive meget alvorlige. Det er nødvendigt at vurdere, om patienten skal have yderligere ernæring, enten oralt, via gastronomi eller parental ernæring.

Udbulning (af stomiudstyr)
Opstår, hvis en stomipose, der bæres af patienten, fyldes med flatus. Det sker oftest, hvis et filter er blokeret eller ikke fungerer, eller hvis der ikke er filter i posen.

Udtømning
Tømning af tarm eller blære (eliminering).

Udvide
Stræk/udvidelse af tarmlumens stenoseområde, f.eks. en stomi eller en anastomose.

Ultralyd
En ikke-invasiv scanning af abdomen, hvor der bruges lydbølger til at danne et billede af organerne/unormaliteter i abdomen.

Urethral sphincter
Muskelmekanisme, der styrer tilbageholdelse eller tømning af urin fra blæren. Der findes to urethral sphincters:

Det interne sphincter: En del af muskelblærevæggen fungerer som internt urethral sphincter og forhindrer, at urin forlader blæren og løber ud i urethra. Dette sphincter kan ikke kontrolleres, men styres automatisk fra hjernen (ufrivilligt).

Eksternt sphincter: Et muskellag, diaphragma urogenitale, støtter indholdet af pelvis og fungerer som eksternt urethral sphincter. Fungerer som en sekundær stopklods, før urinen forlader kroppen. Dette sphincter kan styres.

Urin
Affaldsstof, der udskilles af nyrerne. Indeholder urea, urinsyre og creatinin, salte og pigmenter. Alkaliteten/surheden i urin udtrykkes som pH-værdier, hvor 7 er neutralt. Nyrerne spiller en vigtig rolle i balanceringen af kroppens surhedsgrad. Urin skal være klart ravfarvet og er normalt en smule surt.

Urinvej
Urinvejen består af nyrerne, ureter, blæren og urinrøret. Nyrerne er rødbrune, bønneformede organer, som er ca. 12 cm lange. De er placeret på hver side af columna vertebralis. Nyrerne udskiller affaldsstoffer som urin og regulerer væske- og elektrolytbalancen. Ureterne fører urin fra nyrerne til blæren.

De tubeformede uretre er 24-30 cm lange, ca. 3 cm i diameter, og de går fra renal pelvis til ureterudmundingen i blæren.

Urinblæren er et hult muskelforet organ i pelvis. Den fungerer som urinreservoir. Formen varierer efter mængden af indeholdt urin.

Urinrøret går fra blærehalsen til den ydre maetus. Det har en sphincter-mekanisme, der forhindrer urinlækage mellem micturation og som leder under urinering.

Urostomi (Ileal-rør/Bricker-blære)
Denne type urinopdeling omfatter frakobling af uretre fra blæren og fastgørelse af dem til et isoleret segment på ileum (eller colon ved colonrør). Den distale ende af ileum føres ud som en urinstomi på et forudbestemt sted, normalt på højre side af abdomen. En urostomipose anvendes derefter til opsamling af urin.

Under indgrebet bruges der urethral stents/kateter (gennem uretrene og ind i stomiposen) for at stabilisere anastomosen, forebygge stenose og obstruktion i den første tid efter operationen. Efter 7-14 dage fjernes disse urethral stents. De falder muligvis selv af. Nyrerne producerer konstant urin, og derfor fungerer ileal-røret med det samme.

Urostomifunktion
Tømning fra en urostomi er normal urin, og outputtet afhænger af indtaget. Det anbefales, at patienten drikker ca. 1800-2500 ml væske om dagen. Et tilstrækkeligt og passende væskeindtag er den vigtigste faktor for forebyggelse af komplikationer, f.eks. rinvejsinfektioner og stendannelse.

Volvulus
Denne term refererer til rotation og vridning af tarmen, normalt i colon sigmoideum. Volvulus kan opstå hos patienter med langvarig obstipation eller kronisk misbrug af afføringsmidler, hvor colon bliver større, udvides og relativt atonisk. Det er ofte muligt at dekomprimere og opløse tarmen ved at indføre et tarmkateter (flatus), men tilbagevendende volvulus kan kræve operation (Sigmoid resection eller Hartmanns).

Oplysningerne heri udgør ikke lægehjælp, og de er ikke beregnet som erstatning for rådgivning fra din egen læge eller andre udbydere af sundhedsydelser. Oplysningerne må ikke bruges som hjælp ved behov for akut lægehjælp. Hvis du har brug for akut lægehjælp, skal du straks søge behandling personligt.

Læs venligst brugsvejledningen inden brug for information vedrørende brug, kontraindikationer, advarsler, sikkerhedsforanstaltninger og instruktioner.