Venlighed gavner dit helbred

Føj lidt glæde til din huskeliste i dag.

At give sig selv opgaver kan også blive en vane.

Selvom vi ved, at det kan være nyttigt at isolere sig lige nu, kan du stadig føle en følelsesmæssig belastning eller den desorienterende følelse af at have mistet kontrol. Tider som disse kan få os til at forstå, hvor meget vi har vænnet os til rutiner og struktur, og hvor vanskeligt det kan være at miste de daglige markører for fremskridt.

Bliv gode venner med dine rutiner
Etablering af rutiner er frem for alt nøglen til at bevare din daglige trivsel. Dette omfatter at stå op i rimelig tid, at klæde sig på, spise et rigtigt måltid, lave nogle øvelser og have en realistisk plan for dagen.

At gøre godt for andre er godt for dig
Sammen med dine rutiner kan øjeblikke med kontakt og venlighed puste nyt liv i dig. Her er nogle idéer, du kan overveje

Bare sig hej
Læg et kort, eller ring til en nabo for at spørge, hvordan det går. Skriv et takkebrev til de arbejdere, der holder vores verden i sving. Det er dejligt at få tak eller gode ønsker og endnu dejligere at give.

Hold kontakten på nye måder
Lær et ungt familiemedlem at lave mad via videoopkald, eller deltag i et virtuelt middagsselskab. Prøv at spille scrabble, backgammon eller skak på nettet med nogen på den anden side af jordkloden. Hold samtalen let, og prøv at grine så meget som muligt.

Fokuser på vækst
Plant et frø, og pas den spirende plante. Selv en altankasse til køkkenvinduet eller bare en indendørs krydderurt kan give næring til sjælen. Og et sundt tilskud til middagen!

Disse tips til selvpleje er udarbejdet af Sue Lennon, der er en respekteret sygeplejerske, terapeut, underviser og coach med næsten 30 års erfaring inden for onkologisygepleje, herunder urologi og stomipleje. Hun har en lidenskab for kommunikation mellem patient og sygeplejerske, forståelse af den "oplevede sygdom" for at yde virkelig holistisk pleje og holder ofte foredrag på internationale workshops og konferencer.