Dansac COVID-19 opdatering Få mere at vide

Tip til at undgå peristomale hudproblemer

Ideelt set bør din peristomale altid være sund, men der kan opstå problemer. Heldigvis er der flere ting, du kan gøre for at undgå dette.

senior-couple-on-garden-bench-preventing-peristomal-skin-problems

Dette kan hjælpe dig til at undgå peristomale hudproblemer

Hvis du oplever et problem med huden omkring din stomi (peristomale hudproblemer), kan det variere fra mildt ubehag til et stort problem. Der er flere almindeligt forekommende årsager til peristomale hudproblemer, men det positive er, at der er flere måder at undgå dem på. 

Se disse 6 tips til at holde din peristomale hud sund:

1. Tag sund peristomal hud alvorligt

Det kan være ubehageligt eller smertefuldt, hvis din peristomale hud er irriteret eller beskadiget. Derudover kan problemer med den peristomale hud hæmme stomibandagens klæbeevne og føre til ubehag og usikkerhed. Derfor er det meget vigtigt at pleje denne hud. Her er nogle hurtige tips:

  • Følg de retningslinjer for hudpleje, din stomisygeplejerske anbefaler
  • Det er bedst at vælge den enkle løsning, når du skal pleje din peristomale hud – vand er ofte det bedste valg
  • Undgå lotion og cremer, som kan efterlade rester og en hinde, der kan svække pladens klæbeevne

2. Brug en klæbeplade eller tætningsring med hudbeskyttende egenskaber

Hudvenlige plader og tætningsringe kan understøtte sund hud omkring din stomi. Heldigvis findes der avancerede produkter, der er udviklet til at:

  • Absorbere overskydende fugt uden at miste deres indvendige eller udvendige styrke, hvilket gør, at hudens naturlige balance kan opretholdes
  • Opnå en sikker påklæbning, som samtidig er nem at fjerne og skånsom mod huden
  • Hjælpe med til at opretholde pH-balancen i almindelig sund hud. Klik her for at få mere at vide om Dansacs hudvenlige produkter

3. Skift din pose jævnligt

For at undgå lækage bør du skifte pose med jævne mellemrum som anbefalet af stomisygeplejersken. Prøv også at undgå, at din pose bliver overfyldt eller for tung. Det kan belaste stomibandagen meget, hvilket kan medføre lækage. Hvis du er i tvivl om, hvor ofte du bør skifte din pose, skal du rådføre dig med din stomisygeplejerske for at finde det rette interval. 

4. Hvis du oplever kløe, skal du skifte bandage

Der kan være flere årsager til peristomal kløe. Det kan f.eks. skyldes en svampeinfektion i huden, som hedder candidiasis. Varme og fugtige forhold eller lækage kan forårsage candidiasis. En allergisk reaktion eller en irritationstilstand kan også forårsage kløe. Kemikalier i produkter såsom creme og sæbe kan irritere huden. 

79 % af respondenterne i en undersøgelse blandt personer med stomi sagde, at deres kløe kunne mindskes blot ved at skifte bandage. Hvis du oplever vedvarende eller alvorlig kløe, og det ikke hjælper at skifte pose, skal du kontakte din stomisygeplejerske.

5. Vær forsigtig, når du fjerner pladen

Hvis du er for voldsom, når du fjerner pladen, kan der komme rifter eller skader på den peristomale hud. Her er nogle tips, du kan følge, når du skal fjerne din plade: 

  • Tag dig god tid, når du tager pladen af. Sæt nok tid af til at fjerne den forsigtigt
  • Fjern pladen langsomt fra din peristomale hud
  • Start oppefra, og arbejd dig nedad
  • Tryk forsigtigt ned på den omgivende hud, mens du arbejder dig nedad

6. Rådfør dig med din stomisygeplejerske for at finde de rette produkter

Din stomisygeplejerske har kendskab til den nyeste forskning og til produkter, der kan hjælpe dig med at pleje din peristomale hud. Din stomisygeplejerske kan hjælpe dig med at vælge de rette produkter, så du kan holde din unikke peristomale hud sund.